Lastbil brød i brand på Sydsjælland
En lastbil brød tirsdag i brand på Præstø Landevej sydøst for Mogenstrup på det sydlige Sjælland. Ingen kom til skade ved branden, som opstod midt under kørslen på landevejen.
»Den brød ud i motoren under kørsel, og jeg ved ikke, om førerhuset er brændt helt ud, men det er i hvert fald ubrugeligt,« siger vagtchef ved Lolland-Falsters Politi Jes Frederiksen til newsbreak.dk.
Branden bredte sig udelukkende til førerhuset.