23948sdkhjf

580 heste til Herringstad

Ny Scania til Herringstad Transport.

Herringstad Transport, ved Bent Højlund Herringstad, har netop fået udleveret nøglerne til en ny Scania R580 6x2 bogietrækker.

Bilen er leveret i et tæt samarbejde mellem CPH Trucks A/S og vognmanden selv. Trækkeren med Highline-førerhus er blandt andet udstyret med lyskasse med vognmandens navnetræk, flankeret af to oplyste Michelin-mænd.

Bag dem sidder to lange trompethorn, suppleret med markeringslamper, monteret oven på lyskassen.

Selve bilen er bygget op med fuld alu-dørk, ekstra arbejdslamper, natostik og værktøjsskab bygget ind bag højre sideskørt.

Trækkeren er lakeret i en dyb rød farve, afsluttet med klarlak. For at bryde det røde har vognmanden valgt at få frontgrillen lakeret dyb sort. Trækkeren er som udgangspunkt monteret med alle udstyrspakker fra Scania, så vognmanden og en eventuel anden chauffør blandt andet sidder i opvarmede og ventilerede lædersæder.

Opbygningen er udført hos Øgaard Hydraulik og Lastvognsopbyg ApS i Ejstrupholm. Lakeringen er foretaget hos Damm’s Autolak i Kliplev, mens stafferinger og skrift er monteret hos Signmeup i Padborg. Pigenavnet Lotte pryder de forreste hjørner på bilen som en hyldest til vognmandens hustru, oplyser Jesper Smedegaard, salgschef hos CPH Trucks.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203