23948sdkhjf

Hyva købte konkursramte Ferrari-kraner

Ferrari-kraner blev efter konkurs overtaget af Amco Veba - siden købte Hyva begge selskaber.

Morten Stegemejer, Din Lastbil Mægler ApS i Odense, ser frem til en ny spændende tid, efter at Din Lastbil Mægler netop er udpeget som den store italienske kranproducent Hyvas nye eneimportor og forhandler af Hyvas lastbilmonterede kraner i Danmark samt på Grønland og Færøerne. 

Efter Ferrari-kraner gik konkurs i begyndelsen af år 2000, blev konkursboet overtaget af Amco Veba. Få år efter blev begge selskaber købt af Hyva.

Stort hovedmærke

Morten Stegemejer:

- Hermed er vejen banet for, at vi kan forsætte vores gode service overfor vores kunder og samarbejdspartnere i en grad, som ikke har været til stede før. Kranerne fra Hyva dækker de samme størrelser som Ferrari, men de er mere udbygget og helt fremme med den nyeste teknologi, da det er hovedmærket, der satses på i fremtiden. Eksempelvis med kraner nede fra 13 tonsmeter med dobbelt linkeled, kontinuerlig krøje helt ned til 16 tonsmeter, minusgrader på knækarm ned til 13 tonsmeter og LCD-skærm på siden af styrepult, der viser rækkevidden med en given byrde, inden kranen pakkes ud. 425 graders krøje - plus en masse nye gode features.

Flere krantyper

Med den nye status som Hyva-importør og forhandler følger også skrapkraner og skovkraner a la Epsilon kraner.

- Et stærkt og gennemprøvet produkt som vi forventer os meget af i fremtiden. De leveres også som on / off-kraner.

Dermed leverer Din Lastbil Mægler komplette opbygninger af lastbiler med kran – eventuelt kombineret med kroghejs, virehejs eller fladt lad. Processen foregår kort sagt ved, at kunderne indleverer deres lastbilchassiser på Hyvas store samlefabrik i Krakow, Polen. Herefter opbygges bilerne efter kundernes ønsker, også med mulighed for at kombinere et Hydrolift-kroghejs med en Hyva-kran.

- Hermed har kunden kun en samarbejdspartner, når bilerne skal bygges op, tilføjer Morten Stegemejer.

Fortsat Ferrari-service

Morten Stegemejerunderstreger i øvrigt, at Din Lastbil Mægler fortsat servicerer de kraner, som selskabet allerede har leveret til kunder – både med hjælp, reservedele og garanti.

- Vi vil have fuld adgang til reservedele og teknisk litteratur. Husk, Ferrari og Amco Veba er bygget på basis af Hyvas kraner, hvilket betyder, at vi altid vil have adgang til alt indenfor de tre mærker, lyder det.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192