23948sdkhjf

Ny i Cargo-bestyrelse

Georges Hinninger ind i bestyrelsen hos Cargo 2000.

Et tættere og styrket samarbejde til gavn for kunderne er i fokus hos transportvirksomheden Cargo 2000 A/S i Højbjerg, hvor den administrerende direktør i datterselskabet Cargo 2000 A/S Transport i Hvidovre, Georges Hinninger, nu indtræder i bestyrelsen i Højbjerg.

Georges Hinninger har stået i spidsen for Cargo 2000 A/S Transport, siden datterselskabet blev etableret tilbage i 2003. Siden har han været med til at skabe en stabil vækst med kontinuerligt gode resultater.

Selv er Georges Hinninger en erfaren speditør, der indgår i teamet af seks professionelle medarbejdere i selskabet i Hvidovre, der specialiserer sig i køletransport til markederne Storbritannien, Irland, Finland, Norge og Sverige.

Vækst og en stabil økonomi præger ligeledes Cargo 2000 A/S i Højbjerg, som har eksisteret siden april 2000. Her fokuseres særligt på lastbiltransport i hele Europa, inklusiv Skandinavien. Det er også Cargo 2000 A/S, der er det administrative knudepunkt for begge selskaber.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093