23948sdkhjf

MAN bygger nyt center i Esbjerg

Første spadestik til et nyt MAN-lastbilcenter er netop taget. På en 12.800 kvadratmeter stor grund, lige ved indfaldsvejen til Esbjerg opføres et helt nyt lastbilcenter med et bruttoetageareal på 2.200 kvadratmeter, som kommer til at huse et komplet og moderne værksted til reparation og opbygning samt reservedelslager og en salgsafdeling med indendørs udstillingsfaciliteter.

MAN har allerede et lastbilcenter i Esbjerg, men byudviklingen gennem årene har medført mere bymæssig bebyggelse. Derfor er den nuværende placering ikke længere optimal til at skulle have tung trafik af lastbiler kørende til og fra anlægget. Det vil derfor ikke give mening at skulle bruge penge på at opdatere det nuværende anlæg.

Det nye lastbil-center er placeret på hjørnet af Guldborgsundvej og Kjersing Ringvej.

Den samlede investering forventes at blive i omegnen af 30 millioner kroner. Nyt byggeri vil stå klart i efteråret 2017.

Foregangsmodel for kommende MAN-centre

Nogenlunde samtid med at byggeriet står færdigt i efteråret 2017, lancerer MAN sin helt nye varebil, MAN TGE. Derfor er MANs nye varebil taget med i betragtningen, da det nye lastbil-center skulle designes. Byggeriet kommer til at omfatte en indendørs udstilling og værkstedsfaciliteter, der er skræddersyet til også at håndtere varebiler, idet der bliver fem kombinerede last- og varebilsbaner, med hurtige og lette tilkørselsforhold.

Fra MANS hovedsæde i München har man været så begejstret for denne bygningsmodel, at det bliver foregangsmodel for alle kommende MAN nybyggerier i Europa.

MAN Truck & Bus Danmark A/S har, udover det kommende lastbilcenter i Esbjerg, også lastbil-centre i Aalborg, Aarhus, Kolding, Padborg og Storkøbenhavn. Derudover har MAN et forhandlernet, med placeringer i Danmarks større byer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266