23948sdkhjf

DTL-ros til minister

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) fik flere rosende ord med på vejen, da Vejtransportrådet mødtes med ministeren i sidste uge om rådets nye udviklingsplan, ”En ny vej frem” - offentliggjort samme dag.

Ministeren kunne fortælle rådet, at han allerede er i gang med flere af punkterne i rapporten. DTL’s erhvervspolitiske chef, Ove Holm, var på mødet klar med anerkendelse til nogle af dem:

»Vi har rosende ord til overs for, at Færdselsstyrelsen nu har taget fat på problemet med de eksisterende blokvognsnummerplader, at der også er taget fat på sanktionerne for køre- og hviletidsovertrædelser – og at der er vilje til at kigge på yderligere udvikling af køretøjers optimering af vægt og dimensioner inden for de rammer, der nu engang er givet. Allerede den 25. oktober er der møde i Vejtransportrådets udvalg for regelforenkling, hvor flere af disse emner skal behandles. Samme dag er der møde om sanktionerne for køre- og hviletidsovertrædelser.«

Ove Holm havde samtidig ros med til Færdselsstyrelsen for styrelsens nye pilotforsøg med køre- og hviletids kontrolbesøg i virksomheder. Konkret har en vognmand for nylig haft en meget positiv oplevelse med et kontrolbesøg, der tog 4 timer – hvor han for nogle år siden oplevede at have en kontrolsag kørende i over et år. Det er den helt rigtige vej at gå, mener DTL-chefen.

Listen er lang


DTL fremhævede på mødet med ministeren rapportens punkter om transportens udfordringer i andre ministerier. Det er forsat afgørende vigtigt, at man fra Transportministeriets side er aktiv på disse udfordringer. Det gælder fx problemerne omkring kontroller med dyretransporter og den skattefri rejsegodtgørelse for chauffører, der skaber store problemer i dagligdagen, lyder det fra Ove Holm.

Muligheden for at drive vognmandsvirksomhed i landzone bør også have ministerens opmærksomhed. Det nyligt fremlagte lovforslag fra regeringen afspejler desværre ikke denne problematik, lyder det videre.

»Jeg hæfter mig også ved, at ministeren i sin pressemeddelelse efter mødet sagde, at han også har fokus på et andet af de områder, der fylder meget i Vejtransportrådets rapport, nemlig spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlig cabotagekørsel,« siger Ove Holm.

I pressemeddelelsen pointerede ministeren, at det er af stor betydning, at der kan skabes lige vilkår og fair konkurrence i det indre marked for vejtransport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062