23948sdkhjf

Chauffør var sigtet for Emilie-drab

En 33-årig mand fra Kolding-området blev sigtet for manddrab på den 18-årige forsvundne Emilie Meng fra Korsør i slutningen af august måned. Det bekræfter den 33-årige og politiet over for BT. Chaufføren er dog ikke længere under mistanke.

»Min kone og jeg sad i august måned stille og roligt og hyggede os en aften. Pludselig banker det på døren, og så går min kone ud og åbner, og så står der fire betjente uden for min dør og siger, at de skal ind og snakke med mig, og så anholder de mig klokken 19:53 og siger, jeg er anholdt og sigtet for Emilie Mengs forsvinden,« fortæller Emil, som er fornavnet på den 33-årige.

Manden arbejder til daglig som lastbilchauffør i Sønderjylland. Han blev efter anholdelsen kørt til Slagelse og tilbageholdt 30. august. Emilie Meng forsvandt efter en bytur ved Korsør Station 10. juli tidligt om morgenen.

Chaufføren blev løsladt igen klokken 15 dagen efter og nåede aldrig at blive fremstillet for en dommer. Imens blev hans hus og grund gennemsøgt af betjente, der også tjekkede alt hans elektroniske udstyr, såsom computer og telefon.

Ifølge BT er chaufføren sandsynligvis kommet under mistanke pga. en tidligere dom for en sædelighedsforbrydelse mod en mindreårig, ligesom chaufførens tidligere kammerat anmeldte ham, efter de havde talt om Emilie Mengs forsvinden. Hvad der blev sagt i samtalen, står ikke helt klart.

Faktisk var mandens job som chauffør med til at rense ham for mistanke. Gps-overvågningsudstyr installeret i lastbilen viste nemlig ifølge chaufføren selv, at han ikke var på Sjælland 10. juli, da Emilie Meng forsvandt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128