23948sdkhjf

Nyt ITD-netværk for next generation

Første møde holdes 16. november.

Hvordan kommer man ind som næste generation i virksomheden og sætter sit præg på den forretning, som ens far, bedstefar, oldefar eller onkel startede op og har drevet igennem flere år efter fastlagte principper og rutiner?

Det og mange andre emner tager ITD’s nyeste netværk ”ITD Next Generation” op.

Fremtidens vognmænd er således på programmet i ITD’s nye netværk Next Generation, der arbejde med, hvordan næste generation i en virksomhed kommer ind og sætter sit præg på forretningen. Hvor ligger for eksempel udfordringerne i et generationsskifte, og hvordan tackler man dem bedst? Det er blit nogle af de spørgsmål, der er på programmet.

Større generationsskifte på vej

- Vi vurderer, at vi i de kommende år kommer til at stå over for et større generationsskifte i branchen. For at vi kan give nye vognmænd i branchen de allerbedste forudsætninger for at komme i gang og overtage familievirksomheden, har vi oprettet netværket ”ITD Next Generation”. Vi ved fra dialogen med medlemmerne, at det er meget vigtigt for yngre vognmænd at få udvekslet erfaringer på tværs af branchen, siger Ulla Mørck Thietje, specialkonsulent og netværksansvarlig i ITD.

Emner

Netværkets medlemmer arbejder blandt andet med generationsskifter, herunder spørgsmål om økonomi, forventninger og familieudfordringer. Derudover arbejdes der med gængse ledelsesprincipper og coaching, fordi ledelsesstilen og tonen i virksomheden er en væsentlig del af det at skulle overtage en transportvirksomhed - og få de ansatte til at følge og forstå den nye kurs, som den nye generation vælger at føre.

Svær øvelse

- Et generationsskifte er en langt sværere øvelse, end de fleste går og tror. Pludselig står sønnike eller datteren ved roret med nye ideer til, hvordan virksomheden skal drives, og det kan resultere i spændinger i familien og blandt de ansatte. Det kræver god planlægning, lydhørhed og struktur at sikre et vellykket generationsskifte. Derfor er netværket rettet mod, at man lærer at tackle de udfordringer, man som ny chef kommer til at stå over for, og samtidig erhverver man sig en række værktøjer, som man kan bruge i sin dagligdag, tilføjer Ulla Mørck Thietje.

Kom med på vognen - første møde

Netværket er åbent for alle ITD-medlemmer.

Gruppen mødes tre gange årligt - første gang 16. november 2016 kl. 9 - 12 efterfulgt af en let frokost. Mødet finder sted i Jylland, men det afhænger af, hvem der melder sig til.

Next generation-netværket består aktuelt af:

Betina Koldkur og Michael Hansen, J. Chr. Koldkur Transport A/S, Dan Borg, Jørgen Jensen Distribution A/S, Frederik Anneberg, Anneberg Transport A/S, Mads Knudsen, Ejler Chr. Knudsen A/S, Mikael Sigaard, Vemb Dyretransport Erik Sigaard, Nicolaj Brogaard, Vognmand Sv. E. Brogaard A/S, og Thomas Søndergaard, Søndergaard Transport ApS.

Tilmelding og yderligere information:

Dan Zoega Christensen (dzc@itd.dk) eller Ulla Thietje (umt@itd.dk)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078