23948sdkhjf

Kørelærere kan få gratis uddannelse

En gratis efteruddannelse med jobgaranti - det er, hvad Dekra nu tilbyder kørelærere i hele landet, der kunne tænke sig at undervise kommende bus- og lastbilchauffører.

Årsagen til det usædvanlige tilbud er for det første, at en forholdsvis ny lovgivning har gjort det sværere at tage springet fra almindelig kørelærer til storvognskørelærer. Hertil kommer, at Dekra forudser en mangel på netop denne type kørelærere.

»Mange kørelærere er blevet skræmt væk fra efteruddannelsen, fordi man i 2014 vedtog en lov, som kræver, at de nu skal have samtlige kørekørt – det vil sige motorcykel, bil, erhvervskort, lastbil og vogntog -  for at kunne blive storvognskørelærer. Når man dertil lægger, at selve efteruddannelsen koster et sted mellem 50.000 og 80.000 kroner, så bliver det simpelthen for besværligt og for dyrt, til trods for den gode løn der hurtigt løber over 40.000 kroner om måneden afhængig af hvor meget man arbejder,« siger Dekras administrerende direktør, Peter Laursen.

»Blandt andet af den grund regner vi selv med at opleve en mangel på storvognskørelærere her på uddannelsescentret. Derfor har vi valgt at gøre denne efteruddannelse gratis for kandidater, der er interesserede og vurderet egnet til at arbejde hos Dekra efter endt uddannelse. Vi giver altså både uddannelsen og en jobgaranti – i hele landet.«

 Der er også en anden grund til, at Peter Laursen regner med en kommende mangel på storvognskørelærere.

»Gruppen af lærere i denne kategori er aldrende. Rundt om i Danmark er der nu mange storvognskørelærere i 60erne og sågar 70erne.«

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079