16 nye gasbiler vejer skraldet
City Container CPH A/S har netop taget 16 nye renovationsbiler i brug – alle kører på gas og er udstyret med el-drevet komprimator samt et integreret vejesystem til automatisk tømningsregistrering.
Da City Container CPH i 2015 vandt udbuddet på renovation for fem bydele [RL1] i København samt Indre By, fulgte der betingelser med fra kommunen, nemlig at firmaet skulle kunne registrere vægten pr. beholder sammenholdt med adressen.
Bilerne er derfor også udstyret med et mobilvejesystem fra Scanvaegt Systems.
»Tømningen tager kun ca. 8 sekunder og sker i et kontinuerligt flow uden stop, i modsætning til andre systemer, der har flere stop undervejs og derfor kan tage 3 gange så lang tid,« siger afdelingsleder René Larsen fra City Container CPH.
Mobilvejesystemet kommer fra den svenske producent Botek AB og består af vejeceller, førerhuscomputer, software og RFID-system. Systemet håndterer såvel dynamisk vejning af affaldsbeholdere og identifikation af affaldsbeholderne via RFID. Hver tømning registreres elektronisk med tillægs-information som GPS-position og evt. undtagelser, som rapporteres tilbage til kontoret i realtid. Der er samtidig mulighed for at lave ruteplanlægning i systemet og sende digitale kørelister til bilerne.
Bag på lastbilen er der en betjeningsboks, hvor chaufføren kan registrere evt. fejl og mangler på et tømningssted – f.eks. en defekt spand.
[add:338]