23948sdkhjf

Transport Vest vokser støt

En ny udstilling for den vestlige del af den danske transportbranche sættes i søen til sommer, og at dømme efter forhåndsinteressen er der god basis for den kommende messe.

I dagene 18.-19. juni slår Transport Vest dørene op til to dages fagmesse for chauffører og vognmænd i Logistikparken i Brabrand ved Århus. Udstillingen er en vestlig pendant til Transport Øst, som igennem syv år er blevet afholdt med succes i Greve.

»Igennem de seneste par år har vi fået gentagne opfordringer fra udstillere på Transport Øst til at etablere et tilsvarende arrangement i vest. Målet er at lave en professionel fagmesse for transportbranchen i samme ånd som Transport Øst – med udgangspunkt i chauffører og vognmænds dagligdag og med øje for de udfordringer, som branchen har for at fastholde en god dansk transportsektor,« siger direktør Jeanette Maria Routhe fra Danske Transport Medier.

Udstillerlisten på Transport Vest er vokset støt, siden planerne blev offentliggjort, og foreløbig er tre lastbilmærker på plads på messen. Herudover vil publikum kunne opleve en bred vifte af udstillere, heriblandt forhandlere af trailere, kraner, dæk, opbygninger, uddannelse, finansiering og rådgivning.

Transport Vest finder sted i weekenden 18.-19. juni på Logistikparken 14 i Brabrand. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15.

Transport Øst finder som vanligt sted i Ventrupparken i Greve den første weekend i september.

[add:452]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063