To Arocs til Jørgen Buhl
Vognmand Jørgen Buhl, der driver forretningen J. Buhl & Sønner A/S i Hasselager, modtog fredag 18 . marts to nye Mercedes-Benz Arocs 3251 8x4, og lørdag blev der i højt solskin holdt ”åbent førerhus” på vognmandens plads i Hasselager med deltagelse af chauffører, venner af firmaet og forretningsforbindelser.
Trods den enslydende type betegnelse er der tale om to vidt forskellige lastbiler i det den ene er en såkaldt Tridem der dækker over en 4-akslet forvogn i tandem udførsel med en styr-/hæv-bar bogieaksel bagved, imens den anden er en traditionel firakslet entreprenørbil i 2+2 udførsel med to styrbare foraksler og tandem på luft i bag.
Opbygning hos HMF
Opbygningen på begge bilerne er 24 HMF tons 3-vejs wirehejs med udtag for automat bagsmæk. Bagende og kofangere er bygget til kørsel med asfalt. Bilerne er forsynet med VBG træk med luftservo samt værktøjskasser med skuffer fra Danbox. Opbygningen er foretaget hos HMF i Galten og solgt af Hans Pedersen, HMF Galten.
Fælles for entreprenørbilerne er 12,8 L OM471 motorer med 510 HK og 2.500 NM, High Performance motorbremse i tre-trin, 2,3 meter StremSpace førerhus med 170 MM motortunnel, komfort førersæde, køleskab og radio med Bluetooth.
J. Buhl har ved købet valgt FleetBoard flådestyringssystem med fem pakker, der er gratis i de første 12 måneder, der blandt andet indeholder Service og Uptime, hvor Ejner Hessels værksteder kan logge sig ind og blandt andet forudsige rettidig service.
Claus Morbjerg fra Ejner Hessel A/S i Tilst har stået for leveringen.
[add:38]