23948sdkhjf

Flere hestekræfter til Sonnie

Vognmand Sonnie Pedersen fra Nørre Alslev på Falster har netop udskiftet en veltjent og velholdt Scania R 500 LA 6x2 fra 2008 med en spritny Scania R 580 LA 6x4. Årsagen er ønsket om mere trækkraft og bedre fremkommelighed med den 4-akslede tipsættevogn, som den nye trækker primært skal køre med.

Den nye R 580’er er udstyret ud over det sædvanlige. Det gælder både sikkerhedsmæssigt i form af LDW vognbaneassistent, AEB nødbremsesystem, Retarder hydraulisk hjælpebremse, Hill Hold bremseassistent, ACC Cruise Control med afstandsradar samt ESP stabilitetsprogram.

Veludstyret

Komfortmæssigt er der heller ikke sparet på noget, idet bilen er udrustet med fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem samt læderpakke, komfortpakke, lyspakke (Xenon), prestigepakke, langturspakke mv.

Bilen har 3.100 mm. akselafstand, så der er blevet plads til hydrauliktank bag sideafskærmningen i højre side.

Sonnie Pedersen har dekoreret bilen med SP15 øverst på sidespoilerne for at markere, at den nye R 580 er hans 15. bil, siden han etablerede sig som vognmand med virksomheden Nordfalsters Sten & Grus i 2007.

Bilen er klargjort til levering af Nyscan i Køge. Sonnie Pedersen har efter vejledning fra Nyscans salgschef Michael Rasmussen valgt at tegne en 6-årig fuld reparationsaftale inkl. udvidet drivlinegaranti hos Nyscan for at sikre minimale driftsomkostninger og maksimal driftssikkerhed på sin nye bil.

[add:338]

[add:516]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079