23948sdkhjf

Bedre uddannelse til chauffører i Jylland

Chaufførerne i Midt- og Vestjylland får nu endnu bedre muligheder for at uddanne sig. Det skyldes et nyt samarbejde mellem Uddannelsescenter Holstebro og Mercantec. Fremover vil kørelærere fra Holstebro undervise på Mercantecs afdelinger i Viborg og Skive, og de vil tage moderne udstyr og biler med sig.

De to erhvervsskoler har indgået en aftale om at udnytte stordriftsfordele. Det indebærer også, at Uddannelsescenter Holstebro nedlægger sine kurser i brug af teleskoplæssere. I stedet henvises der til de uddannelser, som Mercantec gennemfører på sin afdeling i Ulfborg.

Lastbilkørekort hver anden uge

Ved at samle kræfterne kan skolerne tilbyde mere uddannelse. For eksempel vil der fremover begynde et kursus til lastbilkørekort i Viborg hver anden uge. Holdene går i gang, uanset hvor mange der tilmelder sig.

Samarbejdsaftalen mellem erhvervsskolerne træder i kraft den 1. april, og allerede den 4. april begynder det første kursus i Viborg. Uddannelsescenter Holstebro overtager biler og andet udstyr fra Mercantec og lejer sig fremover ind i de hidtidige lokaler i Viborg og Skive. Kommende kursister kan også stadig rette henvendelse i Viborg og Skive.

Uddannelsescenter Holstebro har i forvejen et samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole. Det indebærer, at der nu udbydes chaufførkurser med undervisning i Herning. Tidligere har chauffører i Herning måtte rejse efter uddannelse, hvis de ville på en erhvervsskole.

[add:467]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109