23948sdkhjf

G 450 til toppen af Danmark

Entreprenør Jørgen Lassens nye Scania G 450 er formentlig Danmarks nordligste. Den er nemlig indregistreret på entreprenørvirksomhedens adresse i Skagen, hvorfra der er mindre end 5 km til Danmarks nordligste punkt, Grenen.

Jørgen Lassens nye bil har typebetegnelsen G 450 LB8x2*6 HNB, hvilket på Scania-sprog betyder:

·      G: mellemhøjt placeret G-førerhus

·      450: 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 450 hk

·      LB: Langturschassis (L), forvogn (B)

·      8x2*6: fire aksler (8 hjul), én trækaksel (2 hjul), styrende bogieaksel bag trækakslen (*) samt i alt tre styrende aksler (6 hjul).

·      HNB: chassisstyrke høj (H), chassishøjde normal (N) samt fuld luftaffjedring (B)

Bilen er opbygget med 20-tons HMF wirehejs til kørsel med containere med blandt andet byggeaffald, sten og grus. Den har desuden monteret træktøj til kørsel med påhængsvogn. Bilen er udrustet med værktøjskasser i venstre side samt mellem bogieakslerne, lige som den er udrustet med en særlig ”Jørgen Lassen”-udgave af Stiholts egenproducerede, galvaniserede tagbagagebærer med gangbro. G 450’erens førerhus er fabrikslakeret, mens chassis og opbygning er lakeret af Nordjysk Autolak i Sæby.

Ved leveringen af den nye Scania tog Stiholt en brugt, 3-akslet Volvo FM 440 i bytte, så Jørgen Lassen nu råder over en ”ren” Scania-flåde på tre lastbiler.

Sælger Michael Søndergaard har stået for leveringen.

[add:517]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078