Padborg-firma vinder Volvo-pris
Volvo Trucks uddeler hvert år en Volvo Action Service pris til den forhandlerfilial i Danmark, der har opnået den højeste score i deres arbejde med Volvo Action Service i løbet af året.
Skifter Lastbil i Padborg er netop blevet kåret til årets danske Volvo Action Service team.
Til grund for kåringen ligger blandt andet:
Antallet af VAS-sager
Den gennemsnitlige reaktionstid.
Kvaliteten af tilbagemeldinger både undervejs i forløbet og efter endt arbejde.
Kvaliteten af det udførte arbejde.
Volvo Action Service er Volvos break down assistance, hvor alle Volvo-kunder kan få hjælp over hele Europa 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen på både den trækkende enhed, dæk, opbygning og påhængsvogn.
På vej til Belgien
Holdet fra Skifter Lastbil i Padborg har igennem hele året udvist en konsekvent stor kvalitet i deres arbejde med at yde hurtig assistance i deres område, og det er derfor en stor glæde at kunne give denne anerkendelse for deres store indsats, forklarer Jan Scheel, Quality & Workshop Support Manager hos Volvo Group Trucks Danmark.
For at belønne holdet og yderligere øge deres kompetencer inden for Volvo Action Service, skal de på en studietur til VAS-centeret i Gent i Belgien.
[add:517]