Ny DAF til HM Logistik
HM Logistik i Juelsminde har for nylig fået leveret en ny DAF XF 510 FTM SC AS-Tronic.
Drivlinen er med en MX-13 6-cylindret dieselmotor på 12,9 liter, som yder 375 kW (510 hk). Der er aut. 16-trins AS Tronic-gearkasse med overdrive, samt Space Cab-førerhus med lygtebom inkl. 4 stk. fjernlygter samt 2 stk. rotorblink monteret på taget.
Der er desuden lygteenheder i kofanger med kombineret tågelygte og kurvelysfunktion, stor værktøjskasse bag førerhuset med arbejdslygter, der er monteret i bunden af skabet, 250 liters special-hydrauliktank monteret bag førerhus i værktøjskassen.
Chassiset har skørter monteret mellem første og anden aksel på begge sider og trekantskørter monteret mellem anden, tredje og fjerde aksel inkl. alu-dørk, samt Jost 3,5 tomme skammel med forskydelig ramme, der er forlænget med en halv ramme.
Den nye DAF er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark.
HM Logistik ApS blev stiftet i maj 2015 og er en del af HM Entreprenør A/S. I dag har HM Logistik 13 trækkende enheder. Firmaet udfører al kørsel for HM Entreprenør og blandet vognmandskørsel med tipbiler og blokvogne.
[add:516]