Lastbilservice efter behov - ikke kilometer
Scania Danmark introducerer, som de første i lastbilbranchen, skræddersyet vedligeholdelse af lastbiler. Med konceptet sparer vognmænd arbejdstimer.
»I stedet for at Scania, som hidtil, foretager service baseret på antal kilometer (periodisk eftersyn), indkalder vi nu køretøjet til service, når de operationelle data indikerer, at der er behov for vedligeholdelse (skræddersyet service). Det betyder, at køretøjet får service, når der virkelig er brug for det,« fortæller servicesalgschef Poul Egtved.
Med de hidtidige vedligeholdelsesintervaller var der risiko for, at køretøjet blev repareret for ofte eller alt for sjældent. Hvor ofte en lastbil skal på værksted afhænger af, hvordan køretøjet anvendes i praksis. Langturskørsel med 35 tons mellem Danmark og Holland er ikke det samme, som at køre den samme afstand med samme køretøj mellem Danmark og Norge, lyder det fra servicesalgschefen.
I de fleste tilfælde vil det nye koncept betyde, at lastbilen bruger mindre tid på værkstedet og mere tid på vejene.
[add:452]