Brandbiler sendt til tælling efter brand
Branden hos Dan Gødning på havnen i Fredericia 3. februar gik hårdt ud over havneområdet og bygningerne på havnen. Men også beredskabet TrekantBrand kommer til at stå tilbage med en større millionregning efter branden, skriver danmarkc.tv.
En indsatslederbil gik tabt under branden, og det viser sig nu også, at brandbilernes kontakt med Urea-gødning har givet alvorlige følgeskader.
Flere af brandbilerne fra Fredericia er der konstateret korrosion på i en grad, så de er trukket ud af drift. I alt seks køretøjer – heriblandt mobilsprøjter, vandtankvogn og containertransporter – er så medtaget, at de nu skal undersøges nærmere af leverandøren. Endnu en indsatsledervogn er desuden erklæret ukampdygtig.
Senest opstod der også uforklarlige problemer med et slukningskøretøj fra Middelfart, der deltog indsatsen. Under en udrykning for få dage siden brød elektronikken på bilen sammen, og det er ved at blive undersøgt, om der er en sammenhæng med slukningsarbejdet hos Dan Gødning.
[add:452]