Freja åbner kinesisk
Freja-koncernen har netop åbnet Freja China. Kontoret i Shanghai er blevet etableret for at støtte eksisterende kunder i Kina.
»Det er vitalt for Freja at være i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel fra kunder på det globale niveau. Derfor er åbningen i Shanghai en strategisk vigtig beslutning for Freja-koncernen,« lyder det i en pressemeddelelse fra koncernen.
Mr. Leo Hu, som har mange års erfaring inden for projektspedition, er ansat som administrerende direktør for Freja i Kina. Pr. 1. marts vil Leo Hu få følgeskab af Ms Wang Jia som projektchef og Ms Bonnie Wu som økonomichef – begge med mange års erfaring i transportbranchen.
Freja China skal tage sig af opgaver inden for projektspedition, sværgodstransporter samt standard transportopgaver. Freja China skal også støtte Freja-koncernen med kundehåndtering og salgsaktiviteter. Kontoret er strategisk placeret i Shanghai med nem tilgang og stor bekvemmelighed for besøgende.
Frejas kontor i Kina har været fuldt operationelt siden 15. februar 2016.
[add:515]