DEBAT: Skal de bo i teltlejr?
Det er nok et resultat af Nick Hækkerups nedlæggelse af Forsvarskommandoen. Der havde alle prøvet at have støvler på. Nu tages beslutningerne af DJØF i Forsvarsministeriet (FM).
Vel bliver største "kunde" nok Trænregimentet i Hvorup. Men alligevel noget af en logistisk opgave for især sjællændere og sønderjyder. Der bliver noget for busvognmændene at give tilbud på med transport frem og tilbage hver dag. Eller forestiller man sig teltlejr midt på køreteknisk anlæg?
Det bliver ikke misundelsesværdigt at være kompagnichef med ansvar for grunduddannelse af rekrutter, der sporadisk er væk hele dage ad gangen. Mon ikke regnedrengene i FM har "forregnet" sig.
Næste spændende afgørelse bliver, hvem der vinder leverancen af nye køretøjer til forsvaret. I øjeblikket kører man primært MAN. Vælger man et andet mærke, skal man til at opbygge et nyt kæmpe reservedelslager.
Mogens Bach
Gammeltoftevej 1
8732 Hovedgård
[add:468]