23948sdkhjf

DEBAT: Det er tankevækkende

Jeg mener, at det er underligt, at køre- og hviletidsregler har fået en omvendt betydning i forhold til det, som er lovens egentlige formål, som jo er, at beskytte chauffører imod urimelige arbejdsforhold.

I dag misfortolker vognmændene, og endda både EU- og danske politikere denne lov, i deres evige jagt efter billig arbejdskraft, således, at man ser igennem fingre med, og endda accepterer, at vognmændene/speditører sender chauffører fra fattige lande ud i Europa i mange måneder ad gangen, som en snegl med et hus (lastbilen) på ryggen.

Jeg ved godt, at mange nu vil sige, at reglerne er til for trafiksikkerheden. Jeg er enig i, at der skal være nogle regler til gavn for trafiksikkerheden, men kontrol af trafiksikkerheden via køre- og hviletiderne er jo kommet til langt senere, og det ændrer jo ikke ved, at køre- og hviletidsreglerne først og fremmest er en arbejder-beskyttelseslov.

Som med køre- og hviletidsreglen, er det også underligt, at cabotagereglen, som er en lov om, at en lastbil har ret til at køre en/tre cabotageture i et andet EU land, end der hvor den er hjemmehørende, med det formål at undgå tomkørsel, bliver misfortolket af vognmænd/speditører, EU og danske politikere.

Måske er det slet ikke så underligt alligevel. EU’s politikere arbejder helt klart for billigst mulig arbejdskraft uden hensyntagen til de konsekvenser, det måtte have for manden på gulvet. Derfor har disse utroværdige politikere ikke viljen til, at de love, de selv har vedtaget, skal overholdes.

Leif Therkelsen
Fitting Stationsvej 13
6622 Bække

[add:513]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08