23948sdkhjf

Samme firma i ny førerkort-sag

De rumænske chauffører hos det svenske firma Daniel Gustaffson International Transport og det estiske datterselskab Romanian Express Service er tilsyneladende erfarne i at jonglere med flere identiteter, når de kører lastbil.

Onsdag skrev vi om en rumænsk chauffør fra det estiske firma, som blev stoppet i Norge efter at have kørt på en anden mands førerkort 18 af de sidste 28 køredage. Bl.a. havde han i det seneste døgn siddet 17 timer bag rattet.

Allerede torsdag røg en anden bil fra koncernen i fælden, skriver tungt.no. Denne gang var det en lastbil fra det svenske moderselskab, men igen med en rumæner bag rattet.

Under kontrollen kunne politiet se, at der kort forinden var skiftet førerkort, og da politiet spurgte om, hvor denne anden chauffør befandt sig, kunne den rumænske mand pludselig ikke tale engelsk mere.

En ransagning af førerhuset afslører to ekstra førerkort, og data fra tachografen viste, at fire timer var det længste, bilen havde holdt stille de seneste par døgn.

Chaufføren blev herefter udvist af Norge og mistede førerretten i landet, ligesom en bøde er på vej.

Tungt.no og tidningenproffs.se har i flere omgange adspurgt Daniel Gustaffson International Transport, hvordan det kan være, at chaufførerne i både det svenske og estiske selskab kan køre i næsten døgndrift på flere førerkort, når virksomheden endda har flådestyring på lastbilerne. Det har dog foreløbig ikke givet noget svar.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094