System skal gøre gode chauffører bedre
Ejner Hessel A/S, Danmarks største bilforhandler, satser stort på lastbilsystemet FleetBoard, der indsamler kørestilsdata og hjælper værksteder med at forudse og planlægge serviceeftersyn og reparationer.
Systemet, der er udviklet af Mercedes-Benz er standard i alle nye Mercedes-Benz lastbiler, men kan også fås og installeres i ældre køretøjer og andre lastbilmærker, ligesom det kan integreres i virksomhedens eksisterende disponerings-, vare- og ERP-system.
Gode chauffører kan blive bedre
»Der er måske ikke er tale om en revolution, men derimod et solidt, gennemtestet system, der kan oversætte en enorm mængde data til et sprog, virksomheder og chauffører kan forstå og bruge til noget,« siger Anders Ibsen, Fleetboard-ansvarlig hos Ejner Hessel.
Helt konkret analyserer systemet chaufførens kørestil ud fra alt fra bremseteknik til gearskifte, ligesom det giver konkrete anbefalinger til, hvordan chaufføren kan spare på brændstof og mindske sliddet på lastbilen.
»Vi oplever, at kørestilsdata er med til at motivere lastbilchauffører på ruter, de har kørt mange gange før, fordi systemet tilføjer et konkurrenceelement. Desuden har selv de bedste chauffører mulighed for at forbedre sig måske et par procent på en lang tur, hvilket i sidste ende er gavnligt for virksomhedens konkurrenceevne,« siger Anders Ibsen.
Fordel for værkstedet
Ifølge Anders Ibsen er det ikke kun virksomheder, der kan drage fordel af systemets data. Det gælder også Hessels lokale værksteder med speciale i FleetBoard.
»Med FleetBoard har vores specialuddannede værkstedspersonale mulighed for at få et langt mere detaljeret indblik i de lastbiler, vi hjælper med at servicere og holde kørende. Vi kan rent faktisk foretage fejlfinding, mens lastbilen er på landevejen. Og vi kan forudse driftstop for eksempel på grund af bremseslid. Fjerndiagnosticering gør det lettere for vores mekanikere at indkalde til service i rette tid og være rigtig godt forberedte, når lastbilen triller ind på værkstedet,« siger han.
[add:467]