23948sdkhjf

Talent i skole hos Goldhofer

Modtageren af FDE Fondens talentpris 2015, lastvognsmekanikeren Steffen Elbæk, har skiftet spor ved hjælp af uddannelse.

Donationen fra FDE Fonden har givet mulighed for, at han kan tage et uddannelsesforløb hos trailerproducenten Goldhofer i Tyskland. Uddannelsen består af tre uger i Tyskland, hvor der veksles mellem teori og praksis. Primært går uddannelsen ud på at kunne beregne sikkerhed og materiel på de helt store transporter.

For Steffen Elbæk og hans arbejdsgiver Give Goodwind er der stor forskel på de mange forskellige typer af trailere, og en blokvogn er ikke bare en blokvogn. Derfor er Give Goodwind i disse år i gang med en større udskiftning af deres trailerpark.

»Vi skal have nogle trailere, der passer præcist til de godstyper, vi har med at gøre, og i den forbindelse kan jeg efter min uddannelse hjælpe med til at vælge de helt rigtige løsninger,« fortæller Steffen Elbæk.

Ved hver eneste transport skal der nemlig beregnes på, hvad der er den bedste løsning i forbindelse med materiellet, og tidligere skulle Give Goodwind have fat i trailerproducenten hver eneste gang.

»Men nu kan jeg selv lave beregningen, og det giver os en meget større fleksibilitet i hverdagen,« siger Steffen Elbæk.

[add:515]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063