23948sdkhjf

Finn Bjerremand fylder 60

Teknisk konsulent hos DTL Finn Bjerremand fylder 60 år tirsdag 16. februar.

Finn Bjerremand blev uddannet ved forsvaret i 1977 som bjærger af tunge køretøjer og var aktiv eksportchauffør fra 1974 til 1979. Han drev sin egen vognmandsvirksomhed i 9 år, hvorefter han fra 1988 var ansat i 12 år i forskellige transportvirksomheder som disponent og administrationsmedarbejder.

Finn Bjerremand har altid interesseret sig for teknikken bag lastbilerne og har yndet at skrive om det. Allerede i 1971 skrev han den første historie om en lastbil til et skandinavisk fagtidsskrift. Fra 1987 gik det slag i slag med at arbejde som freelance-skribent med speciale i test af lastbiler og besigtigelse af rullende materiel.

I efteråret 2000 blev Finn Bjerremand ansat som journalist og testkører ved Dansk Transport Forlag i Padborg (nu Danske Transport Medier), indtil han i februar 2014 kom til DTL som teknisk konsulent.

Her er han fast testkører på DTL-Magasinet og rådgiver inden for tekniske forhold samt sekretariat for de rigtig tunge drenge i Kran Blok Erfa-gruppen.

Finn Bjerremands netværk er særdeles omfattende, og kendskabet til de enkelte virksomheder stikker ofte dybere end til ejerforholdet. Mange chauffører og familier i vognmandsvirksomhederne er en del af Finns netværk og bekendtskabskreds.

Finn Bjerremand Andersen stammer fra Juelsminde og flyttede for 16 år siden til Fredericia.

[add:513]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079