23948sdkhjf

Tysk lastbil glemte farligt gods-reglerne

Betjente fra Tungvognscenter Syd stoppede forleden en tysk lastbil, der netop havde hentet et læs skrot og batterier i Odense og var på vej til Hedensted for at sælge det videre.

Desværre var der langt fra styr på reglerne for transport af farligt gods. Chaufføren manglede ADR-bevis, der var ingen transportdokumenter, lastbilen havde ingen indslukker ombord, kasserne med farligt gods var ikke afmærket, og lastsikringen var ikke i orden.

Den samlede mængde blev dog anslået til at være under frimængden, så chaufføren slap nådigt med en bøde på 14.000 kr. for de mange overtrædelser.

»Stort set alt var galt i forhold til farligt gods-bestemmelserne. Men vi ser en del af den slags lastbiler, der køber noget skrot et sted, og mens man er i gang, køber man fx også nogle batterier med. Men man glemmer at tænke over, at så er der nogle helt andre regelsæt, man også skal følge,« fortæller Anders Breum, politiassistent ved Tungvognscenter Syd.

[add:514]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079