23948sdkhjf

Fire mærker i spil til forsvarskontrakt

[pic:24703]Forsvarets Materiel- & Indkøbsstyrelse (FMI) meddelte tirsdag, at fire lastbilmærker er blevet udvalgt som finalister i udbuddet om en rammeaftale med Forsvaret, der omhandler køb af op til 900 lastbiler og serviceydelser til en estimeret værdi af op til 1,5 milliarder kroner.

De fire mærker er Scania, MAN, Mercedes-Benz og Iveco. Oprindeligt var også amerikanske Oshkosh en del af feltet, men opgav selv før jul at gå videre i konkurrencen.

[pic:24702][pic:24704]Den endelige kontrakt vil omfatte både taktiske armerede lastbiler og kommercielle lastbilsprodukter. Kontrakten vil strække sig over syv år.

Om få uger skal de fire mærker hver levere tre køretøjer til en krævende test, som bl.a gennemføres på nogle af Forsvarets øvelsesområder omkring Oksbøl og Viborg.

FMI forventer at udpege en vinder af udbuddet i slutningen af 2016.

[add:515]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063