10 nye gardiner til Esbjerg
Esbjerg Gods A/S har fået leveret 10 nye Kel-Berg 3-akslede Maxi-Flex-gardintrailere til 34 europaller.
Trailerne er opbygget med letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger, underkøringskofanger og cyklistværn.
Gardinopbygningen er med fast tag med presenning, stålfront, Zepro-lift 2540 kg med 2 m liftplade med liftkontakt udvendig i begge sider. Bund belagt med pladebund, truckbærende til 9 ton, 1 stk. Halogen-lampe monteret på bagstolpe i højre side.
Traileren leveres med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring og med lift på tredje aksel samt automatisk hævning og sænkning.
De nye trailere er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
[add:513]