Ny tandembil til Erling Gregersen
Vognmand Erling Gregersen i Gatten mellem Aars og Løgstør har netop forkælet sig selv med en ny Scania R 580 LA 6x4.
Efter knap en mio. km. i sin R 500 mente Erling Gregersen, at det var tid til nyt.
Stiholt i Aalborg har opbygget bilen med heldækkende dørkplade og hydraulikanlæg til kørsel med tipsættevogn. Erling Gregersen kører meget korn- og foderstoffer i løs vægt og har brug for præcis registrering af last og akseltrykfordeling. Stiholt har derfor monteret et meget præcist vejesystem med ”fjern-display”, så Erling Gregersen fra førersædet i gummigeden kan aflæse vogntogets aktuelle vægt og akseltryk.
Bavarer køligt overblik
Som herre i eget Highline-førerhus har Erling Gregersen ud over et omfattende originalt komfortudstyr fra Scania valgt at få monteret et Waeco klimaanlæg, der holder førerhuset køligt også ved stilstand.
Teknisk er der heller ikke sparet på noget, idet den kraftige V8’er er kombineret med en GRS0905R-gearkasse med overgear og integreret Retarder samt tandembogie med brændstoføkonomiske RB662-bagtøjer med enkeltreduktion og udveksling 3,80:1.
Sælger Peter Munkholm har stået for handlen med Erling Gregersen, der også omfatter en serviceaftale inklusive fire års udvidet drivlinegaranti.
[add:338]