23948sdkhjf

Ejerskifte i nordjysk transport- og speditionsvirksomhed

C. M. Transport A/S, der er hjemmehørende på Sundsholmen i Nørresundby, har fået nye ejere, idet der er gennemført et planlagt generationsskifte.

Ejerne Viggo Nielsen og Erik Nielsen har solgt deres aktier i virksomheden til de

nuværende direktører Malte Skinbjerg og Lars Sølvkjær samt en ekstern investor med virkning fra 1. januar 2016.

Transportvirksomheden er oprindelig grundlagt i Hou helt tilbage i 1918 af familien Nielsen - og har således været i familiens eje i tre generationer.

Selskabet beskæftiger 28 chauffører og funktionærer og har ud over hovedsædet i

Nørresundby en afdeling i Løsning ved Hedensted. Bilparken omfatter 18 køretøjer - og C.M. Transport A/S dækker herudover kundernes efterspørgsel efter transportydelser ved anvendelse af cirka 45 underleverandører/tilknyttede vognmænd.

Der vil ikke ske ændringer i medarbejderstaben eller den daglige drift i forbindelse med det gennemførte ejerskifte.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.82