23948sdkhjf

DEBAT: Tungvognskontrollen er til grin

Chr. M. Vegeberg, vi er ikke uenige, men det kommer aldrig til at ske. Her i eventyrlandet Danmark, der har østchauffører, deres lyssky vognmænd og ikke mindst de speditører og transportkøbere, der benytter sig af dem, særstatus.

Hver eneste gang, man knalder en østchauffør med promiller i blodet, magneter på gearkassen, rod i papirerne, eller hvad end de kan diske op med, så straffes det med symbolske bøder.

System Danmark vil langt hellere knalde en som mig, der måske har to fjernlys for meget eller skrive mig for andre bagateller, der intet har med trafiksikkerhed at gøre.

Den danske tungvognskontrol er til grin i hele Europa for deres inkompetence. Jeg har selv været offer for den. En af disse tungvognsorakler, mente, fordi jeg havde kørt 1 minut udover de berømte 5 procent, at jeg ikke var ret god til det der med køre- og hviletid. Sjovt nok, så er den bøde, jeg modtog for den ubetydelige overtrædelse, ikke meget mindre end den, østfolket får for at køre pissefulde rundt.

Om det er politisk bestemt, kan man så tænke over, men jeg ved godt, hvad jeg tror.

Retfærdighed og fornuft, det er en by i Rusland efterhånden!

Den danske transportbranche er snart en saga blot!

Morten Slot-Thomsen
Blæsbjergvej 40
Hedensted

[add:467]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048