23948sdkhjf

I.M. Jensen & Bache blev Årets Forhandler

I forbindelse med Iveco Danmarks årlige kickoff-arrangement i København blev I.M. Jensen & Bache A/S i Padborg hædret med prisen Årets Forhandler 2016.

»Året har været rigtig godt for Iveco i Danmark med vækst og flotte resultater for alle afdelinger, og på alle vores tre modeller Daily, Eurocargo og Stralis. Derfor har det været særligt svært at vælge en forhandler ud af de mange, der har gjort et helt fantastisk stykke arbejde,« udtaler Lars Beck, business director hos Iveco Danmark.

I.M. Jensen & Bache A/S har afdelinger i Padborg, Esbjerg, Kolding og Aarhus, hvor de tilbyder både salg og service på hele Ivecos modelprogram.

»Vi er virkelig stolte og glade for prisen på alle vores medarbejderes vegne, og det bekræfter blot, at vi er på rette vej med hele vores organisation og Ivecos gode biler,« siger indehaver Michael Bache.

Følgende priser blev også uddelt af Iveco Danmark:

Årets sælger – Daily: Finn Jørgensen, HLT Service A/S

Årets sælger – Eurocargo: Steffen Andreassen Iveco Vejle

Årets sælger – Stralis: Michael Bache, I.M. Jensen & Bache A/S

Årets Gazelle - Morten Bruhn Andersen, Iveco Vejle

Årets Forhandler - I.M. Jensen & Bache A/S

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062