DEBAT: Hvorfor ikke bruge fakta?
Hvor er det smukt at se, at man fra politisk hånd (Kim Christiansen) ønsker at udvide det i forvejen ret omfattende overhalingsforbud for lastbiler, når det kan dokumenteres, at det ingen effekt har. Måske skulle man i samme omgang nedsætte lastbilernes hastighed til 70 km/t og forbyde al kørsel i dagtimerne?
Når nu man har et videnskabeligt grundlag at diskutere ud fra, hvorfor bruger man det så ikke? Hvis problemerne på vejene ikke skyldes lastbilerne, så var det måske på tide at kigge på den generelle kapacitet på vejnettet.
Måske skyldes den manglende fremkommelighed, at vejene - særligt her i Østjylland - er udnyttet til kapacietesgrænsen. De fleste af os kan huske problemerne omkring Vejle, før man fik udvidet E45 mellem Hornstrup og Skærup. Efter udvidelsen af vejen er problemerne stort set forsvundet.
Men en udvidelse af E45 kræver jo, at politikerne skal til lommerne - og så kniber det jo ofte med velviljen. Så er det bedre at gøre noget forkert, bare for at gøre noget.
Bernt Clausen
Træbuen 7
8670 Låsby
[add:468]