Renault Trucks udvider distributions-serien
Renault Trucks udvider distributionsserien og tilbyder nu D 2,3 M (D WIDE) med en 11 liters motor. Denne lastbil med en totalvægt fra 18 til 26 tons, er ideel til distribution og miljømæssige opgaver. Den er nu tilgængelig med både 8 og 11 liters motorer fra 250 hk op til 430 hk.
Renault Trucks udvider motorprogrammet til distributionsserien ved at gøre 11 l DT11 Euro 6 motoren tilgængelig til modellen D 2,3 M. Med denne nye motoroption er der mulighed for to yderligere motorstørrelser 380 hk / 1.800 Nm og 430 hk / 2.050 Nm. Dermed dækker Renault Trucks behovet for de kunder, der ønsker køretøjer med høj ydelse.
Lettere indstigning
Førerhusadgangen på Renault Trucks D 2,3 M er designet til at gøre arbejdsdagen lettere for chaufføren, som jævnligt skal ind og ud af bilen. D 2,3 M har to anti-slip trappetrin med kun 340 mm fra vejen op til nederste trin. Derudover kan chaufføren nyde godt af den korte afstand mellem de to trin (80 mm) for lettere op- og nedstigning til og fra førerhuset.
Renault Trucks D 2,3 M har som standard Optidriver gearkasse. Den kan også leveres med Fuel Eco pack gearkasse optimeret til at reducere brændstofforbruget, automatisk motorstop, Ecocruise control, variabel luftkompressor og Power mode.
For endnu bedre kørekomfort og sikkerhed er en Voith retarder tilgængelig som ekstra udstyr.
[add:512]
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.