23948sdkhjf

Flere OK-stationer til tung trafik

Det danske energiselskab OK vil være bredt til stede i hele landet – både i form af benzinstationer til private og stationer til den tunge trafik. I januar åbner den syvende OK Truck Diesel station på  et år.

OK’s station i Skjern, som netop er etableret på Transportvej 1, er således den syvende nyåbnede station til tung trafik på et år og den 66. i rækken af OK Truck Diesel-stationer.

»Hos OK ønsker vi at være til stede der, hvor vores kunder har deres kørsel, og den nye OK Truck Diesel-station i Skjern imødekommer i høj grad behovet i området, hvor en del lastbiler benytter sig af stykket mellem Ringkøbing og Varde. Derfor er det oplagt for os med en etablering her,« siger Henrik Dehn, chef for Marked Transport i OK.

 Foruden den nye station i Skjern har OK i det seneste års tid etableret stationer i Thisted, Sdr. Borup ved Randers, Skovlunde, Rødby og Lyne mellem Skjern og Varde samt opført en mindre station i Toftlund.

Samtidig har OK i samarbejde med E.ON fokus på at kunne tilbyde transportgas, hvor det seneste eksempel er Multifuel-stationen ved Vestforbrænding i Skovlunde.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094