23948sdkhjf

Pris-chok til norske DSV-vognmænd

Over en weekend sænkede DSV’s norske selskab, DSV Road AS, betalingen til sine indenrigstransportører i Norge med ikke mindre end 8 procent for trækkere og 15 procent for distributionsbiler.

Beskeden blev sendt ud pr. email fredag 8. januar sidst på eftermiddagen – med virkning fra mandag 11. januar. Den drastiske nedjustering af priserne gav DSV Road udfordringer med at få kørt varer ud mandag morgen, da en del norske vognmænd valgte ikke at møde op. Det skriver det norske fagmedie at.no.

Arrogant opførsel

Beslutningen og måden at gøre det på vækker forargelse i den norske vognmandsorganisation, NLF.

»Dette er en helt vanvittigt respektløs og arrogant opførsel af et firma, som oplyser på deres netsider, at de baserer deres arbejde på en etisk forretningsmodel,« siger Geir A. Mo, adm. direktør i NLF, til at.no.

DSV Road AS har ikke ønsket ikke at kommentere sagen. Men i emailen, der er udsendt fredag 8. januar ca. kl. 16 med besked om prissænkninger på 8 og 15 procent fra mandag morgen, afslutter DSV deres besked til vognmændene:

»I vores strategi er I som leverandører en vigtig del af vores produkt og fællesskab.«

[add:467]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.053