23948sdkhjf

Iveco giver russerne baghjul

Årets Dakar-rally ser ud til at blive en triumf for hollænderen Gerard de Rooy og hans Iveco Powerstar-team, som efter overbevisende kørsel på 10. etape er snublende tæt på den samlede sejr i verdens hårde rally.

På 10. etape kom kørerne ud på den klassiske Dakar-udfordring: Ørken-kørsel, og det slap Gerard de Rooy bedst fra af favoritterne i løbet. Hollænderen var næstbedst på etapen efter landsmanden Pascal de Baar.

Helt galt gik det for to af de russiske Kamaz-kørere, Nikolaev (Dakar-vinder i 2013) og Karginov (Dakar-vinder i 2014), som tabte mere end tre timer på etapen og nu er helt uden chancer i det samlede regnskab.

Med tre etaper tilbage af årets Dakar-rally fører Gerard de Rooy med et forspring på 1 time og 15 minutter til anden Kamaz-pilot, nemlig russeren Mardeev, som er forsvarende mester i løbet.

Det ser således ud til, at kun uheld eller tekniske problemer kan forhindre Gerard de Rooy i at vinde Dakar-rallyet for anden gang. Første gang var i 2012, ligeledes i en Iveco Powerstar.

Dakar 2016 går igennem Chile og Argentina. Løbet slutter på lørdag i den argentinske by Rosario.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078