23948sdkhjf

Stor flyttevirksomhed ansætter adm. direktør

Med udsigt til endnu et rekordregnskab og fortsat vækst overlader Universal Transports ejer og direktør, Brian Søgaard, den daglige ledelse til en ny administrerende direktør efter næsten 25 år i førersædet. Samtidigt etableres en professionel bestyrelse.

Brian Søgaard forstærker den daglige ledelse med Thomas Hjort, der med virkning fra 1. februar 2016 overtager jobbet som administrerende direktør for Universal Transport & Flytteforretning ApS. Thomas Hjort kommer fra en stilling som administrerende direktør i grossistvirksomheden Rikki Tikki Company A/S, hvor han har været ansat de seneste ni år.

»Universal Transport & Flytteforretning ApS baserer virksomheden på individuelt kundetilpassede løsninger og udstrakt grad af service inden for transport, logistik og flytning. For at udleve virksomhedens ambitioner og sikre den fortsatte positive drift, har jeg de seneste år investeret i stærke ledelsesmæssige kompetencer. Med Thomas ansættelse har ledergruppen i Universal Transport fået yderligere ledelseskraft, erfaring og kompetence,« siger Brian Søgaard.

Brian Søgaard fortsætter i Universal Transport med ansvar for de kommercielle opgaver, og han vil herudover varetage en række opgaver i andre dele af koncernen.

 
Vækststrategien fortsættes

Med en lagerkapacitet på cirka 20.000 kvadratmeter, omkring 125 medarbejdere og en opdateret vognpark på godt 60 køretøjer, er den Vejle baserede virksomhed godt rustet til at servicere det stigende antal kunder.

Selskabet har alene i år forøget sin omsætning med cirka 30 % og forventer tilsvarende vækst i 2016.

I forbindelse med ansættelsen af Thomas Hjort som administrerende direktør, er selskabets tre år gamle advisory board blevet ”forfremmet” til en formel anmeldt bestyrelse bestående af Poul Sørensen (formand), Mads Danielsen, Flemming Lindeløv, Lars Bilde og Brian Søgaard.

[add:468]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.055