23948sdkhjf

Omsætningen stiger inden for godstransporten

Det går bedre inden for vejgodstransporten. Den samlede omsætning steg med 3,4 pct. i de første 3 kvartaler af 2015 i forhold til samme periode i 2014. Det viser tal fra Danmarks Statistik og ATL.

Når omsætningen er steget, skyldes det både et øget indenlandsk salg og en stigende eksport i begyndelsen af 2015. Stigningen i starten af året har ledt til en samlet stigning i det indenlandske salg på 2,8 pct. i de første 3 kvartaler 2015 i forhold til samme periode 2014. I samme periode er eksporten steget med 7,9 pct, men det skal med, at eksporten udgør en mindre del (12 pct.) af branchens omsætning, lyder det i en pressemeddelelse fra ATL.

Den store stigning i eksporten skyldes især en stærk afslutning på 2014 som fortsatte ind i starten af 2015. Hovedparten af eksporten går til de nære eksportmarkeder, som har været præget af fremgang i løbet af de seneste par år. Den økonomiske fremgang på Danmarks nære eksportmarkeder skyldes en blanding af lav oliepris, lave renter, høj forbruger- og erhvervstillid og faldende ledighed, lyder analysen videre fra ATL.

De seneste tre måneder er eksporten inden for godtransporten faldet. Eksporten er 2,6 pct. lavere i 3. kvartal 2015 i forhold til 2. kvartal 2015.

»Der har været et generelt fald i dansk eksport i denne periode, men vi forventer, at det er midlertidigt. Ifølge OECD er der udsigt til fremgang i verdensøkonomien, og i eurolandene ventes en vækst på næsten 2 % om året, hvilket ikke er set siden 2010,« siger branchedirektør i ATL, Lars William Wesch. 

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062