23948sdkhjf

Vognmænd: Afgørende med afgiftslettelser

Transportsektoren er stadig et problembarn i klimapolitikken. Det kan udledes af Klimarådets nye rapport ”Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik”, der er blevet offentliggjort den 26. november.

Danmarks forventede forpligtelser som følge af EU’s 2030-målsætning for den ikke-kvoteomfattede del af økonomien allerede inden 2030 vil kræve betydelige reduktioner i udledningen fra transportsektoren, fremgår det af rapporten.

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, der har været med til at udvikle det private initiativ ”Grøn Roadmap 2030”, kan sagtens genkende problematikken:

»Vi har vurderet i Roadmap-samarbejdet, at mindst 35 procent reduktion af CO2-udledningen kan ske uden voldsomme omkostninger og gener for hverken samfundet eller transportsektoren. Kommende EU-krav om brændstofeffektivitet og større iblanding af biobrændstoffer i dieselolien samt større brug af gas som drivmiddel vil kunne reducere udledningerne markant,« siger Ove Holm i en pressemeddelelse fra DTL.

»Det bliver ikke gratis at få nedbragt CO2-udledningen fra transportsektoren. Derfor er det vigtigt, at der tages bestik af transporterhvervets internationale konkurrenceevne, og det peger især på EU-initiativer, som Klimarådet også fremhæver. Rådet vil fremadrettet se nærmere på afgifter og tilskud, og for DTL bliver det afgørende med afgiftslettelser på fx biogas og tilskud til gaslastbiler.«

Rapporten er den første af en række rapporter fra Klimarådet, der alle vil fokusere på, hvordan Danmark kan omstilles til et samfund med markant lavere udledninger af drivhusgasser end i dag. Næste rapport udkommer i sommeren 2016.

[add:468]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051