23948sdkhjf

Skandinavere og tyskere i stykgods-samarbejde

Freja Transport & Logistics har styrket sin service til og fra Ruhrdistriktet i Tyskland.

Et nyligt indgået samarbejde mellem Raben Group i Wuppertal, Tyskland samt Freja i Danmark, Sverige og Norge betyder at Skandinavien og den vigtige tyske industrimetropol i Ruhr er blevet tættere forbundet.

Stykgods, delpartier samt hele læs til og fra Ruhrdistriktet er i sikre, hurtige, pålidelige og konkurrencedygtige hænder hos Freja og Raben, lyder det i en meddelelse fra Freja.

Såvel Freja som Raben Wuppertal er medlem af netværket System Alliance Europe.

Raben Group har arbejdet i Tyskland siden 2005. Virksomheden beskæftiger cirka 2300 medarbejdere i alt fordelt på 25 afdelinger og tilbyder omfattende logistikløsninger.

Freja blev grundlagt i 1985. Med hovedkontor i Skive og med 15 afdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland er det en af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder Freja beskæftiger ca. 550 medarbejdere.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095