Den forrige regerings lovforslag om ændring af godskørselsloven for at få præciseret rækkevidden af kollektive overenskomster blev fredag genfremsat for Folketinget af oppositionen.

I den foreslåede ændring af godskørselsloven er det anført, at kollektive overenskomster i lovens forstand er ”kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.”.

Folketingsmedlemmerne Rasmus Prehn (S), Henning Hyllested (EL), Christian Poll (ALT), Andreas Stenberg (RV)og Karsten Hønge (SF) er initiativtagerne til det nye lovforslag, der er en tro kopi af det forslag, S-R regeringens transportminister Magnus Heunicke fremsatte den 29. april i år, og som ændrer alle tre love, hvor både gods-, bus- og taxivognmænd skal følge de kollektive overenskomster.

Højesteretsdom ligger bag

Det oprindelige lovforslag nåede kun igennem en enkelt behandling i Folketinget, inden det bortfaldt som følge af folketingsvalget den 18. juni. Lovforslaget blev oprindeligt fremsat pga. en højesteretsdom i februar, hvor en taxa-vognmand fik medhold i, at det var nok at følge den overenskomst, firmaet selv havde lavet med sine ansatte – og ikke en af de store, kollektive overenskomster i branchen.

Forslaget havde i foråret også opbakning fra Dansk Folkeparti. Da Lastbil Magasinet i oktober spurgte DF’s transportordfører, Kim Christiansen, om partiet ville støtte forslaget igen, var svaret dog mere uldent.

Hos DTL håber adm. direktør Erik Østergaard, at lovforslaget vinder flertal i Folketinget.

»Overenskomstnævnets udtalelse om, hvorvidt en tilladelsesindehaver følger gældende danske kollektive overenskomster, indgår i transportministerens afgørelse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for tilbagekaldelse af tilladelsen. Indtil videre har nævnet været vingeskudt af højesteretsdommen, der ligefrem har kaldt på politisk handling. Den kommer nu, og jeg håber, at regeringen og de øvrige partier i Folketinget kan se det fornuftige i, at den danske model på den måde styrkes. Det oprindelige og enslydende lovforslag havde i øvrigt bred opbakning fra arbejdsmarkedets organisationer,« siger Erik Østergaard.

[add:507]