Nye gardiner til Niels Laustrup
Niels Laustrup Christiansen A/S har fået leveret en ny Kel-Berg 3-akslet Maxi Flexi-gardintrailer til 34 europaller.
Den nye gardintrailer har en bund, der er leveret med 28 mm hårdttræsplanker nedlagt i galvaniserede omega-profiler, som er fastgjort med galvaniserede skruer. Der er 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 træbrædder.
Traileren er opbygget på et galvaniseret letvægtschassis med længdevanger opsvejst i I-profil, St. 52.3, med stærke tværvanger og forstærkninger. Den kører på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring.
Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas.
Vognmandsfirmaet Niels Lautrup Christiansen A/S blev grundlagt i 1996 af Niels Lautrup Christiansen. Firmaet løser transportopgaver lokalt og internationalt, dvs. i Skandinavien/Europa med speciale i Tyskland og Sverige. Firmaets administration og lagerkapacitet er placeret syd for Aabenraa.
[add:338]