23948sdkhjf

Tyve kørte lastbil ind i bygning

To mænd er anholdt efter et voldsomt rambuktyveri, hvor de kørte en lastbil ind i en guldsmed i Bagsværd.

Det skriver Ritzau.

Tyveriet skete natten til tirsdag. Omkring klokken 00:20 bakkede gerningsmændene en lastbil ind i en guldsmedeforretning op Bagsværd Hovedgade med så stor styrke, at huset nu risikerer at styrte sammen.

Derefter stjal de smykker fra guldsmeden, men allerede 20 minutter senere blev to mænd anholdt, som er mistænkt for at stå bag indbruddet.

»Den ene taber adskillige smykker under sin flugt, og bliver anholdt ved Bagsværd Station, og den anden anholdte i sagen bliver kort tid efter stoppet af politiet i nærheden. Han sveder kraftigt, har svært ved at gøre rede for sin færden og har blandt andet en pandelampe på sig,« oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

Flere af bygningens øvrige beboere blev efter indbruddet evakueret.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

[add:507]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062