Ny transportmesse for Vestdanmark
I dagene 18.-19. juni 2016 ser en ny transportmesse dagens lys, når Transport Vest for første gang åbner dørene til to dages fagmesse for chauffører og vognmænd i Logistikparken i Brabrand ved Århus.
Bag udstillingen står Danske Transport Medier, der igennem syv år med succes har arrangeret Transport Øst i Greve. Efter flere års opfordringer fra udstillerne har arrangørerne nu valgt at etablere en lignende messe efter samme koncept i det jyske.
»Målet er at lave en professionel fagmesse for transportbranchen i samme ånd som Transport Øst – med udgangspunkt i chauffører og vognmænds dagligdag og med øje for de udfordringer, som branchen har for at fastholde en god dansk transportsektor,« fortæller direktør Jeanette Maria Routhe fra Danske Transport Medier.
På Transport Vest vil publikum kunne opleve en bred vifte af udstillere, heriblandt forhandlere af lastbiler, trailer, kraner, dæk, opbygninger, uddannelse, finansiering og rådgivning.
Transport Vest 2016 finder sted lørdag og søndag 18.-19. juni ved Volvo Truck Centers anlæg på Logistikparken 14.
Transport Øst 2016 finder som vanligt sted i Ventrupparken i Greve den første weekend i september.
[add:38]