23948sdkhjf

Flot tiptrailer til Freiberg

[pic:24354]Freiberg A/S har fået leveret en ny Kel-Berg 3-akslet tiptrailer på 28m3. Chassis er opsvejset af finkornstål med forstærkninger, og chassisfront er konisk.

Længdevanger er bygget med huller for at minimere egenvægt af chassiset. Traileren står på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med skivebremser og original BPW-luftaffjedring med sidemonteret lift på første og tredje aksel. Foran på chassiset er boltet en arbejdsplatform, der er lakeret i samme grønne farve som traileren.

Tipkassen er opbygget i rullet svøb i 7 mm alu-plade. Front og sider er fremstillet i 5 mm alu-plade. Bunden er forstærket med ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) på de bagerste 4 m. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem for at give 10 % ekstra åbning ved aflæsning.

Den nye trailer er leveret af Nic Bjerg fra Lastas.

Brdr. Freiberg I/S blev grundlagt i 1981 af Hans og Kurt Freiberg som entreprenørforretning inden for jord, kloak, vej- og belægningsarbejde, hovedsageligt i Sønderjylland. I 1996 blev firmaet delt op i tre afdelinger, Brdr. Freiberg Entreprenørforretning A/S, Brdr. Freiberg Vognmandsforretning A/S og Brdr. Freiberg Grusgrave A/S.

I 2006 begyndte generationsskifte med Hans Christian som medejer af Freiberg A/S (som firmaet hedder i dag). De beskæftiger i dag ca. 70 medarbejdere og består af 5 firmaer: Freiberg A/S, Sofiedal Entreprenørforretning ApS, Freiberg Tief und Strassenbau Gmbh, Brdr. Freiberg Vogmandsforretning A/S og Brdr. Freiberg Grusgrave A/S.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063