Lastbilproducent udvider i Ishøj
Scanias opbygningsafdeling er blevet udvidet med en ekstra afdeling på værkstedet i Ishøj.
»Det går rigtigt stærkt – og meget stærkere end forventet for Scanias opbygningsafdeling. Og så er vi begyndt at mærke større efterspørgsel på vores opbygninger på Sjælland,« siger leder af opbygningsafdelingen, Otto Hirschel.
Derfor er opbygningsafdelingen blevet udvidet med en sektion, som skal stå for opbygning af trækkere og montering af bl.a. dørkplader, hydraulik og værktøjskasser.
Afdelingen leverede for nylig den første nyopbyggede lastbil, en R 520 LA6X2, til Scania Rental, som er Scanias eget udlejningsselskab.
Scania vil fremover have opbygningsafdelinger i Vojens, Århus og Ishøj og Sorø. I alt 50 medarbejdere vil sammen skulle opbygge og levere ca. 700 opbygninger om året.
[add:338]