Avanceret slamsuger til Skovbo-Køge Kloakservice
[pic:23458]Skovbo-Køge Kloakservice i Viby har netop fået leveret denne fine Scania R 490 LB8X2*6 slamsuger. Den avancerede specifikation med tre styrbare aksler ud af de fire er valgt for at skåne underlaget ved tung manøvrering under trange forhold.
Maskineriet under gulvet på CR16-førerhuset er Scanias 13-liters række-6’er på 490 hk og et maks. drejningsmoment på 2550 Nm.
[pic:23457]Bilen er opbygget med slamsugeranlæg fra VM Tarm og skal bl.a. anvendes til ADR-kørsel, dvs. kørsel med bl.a. brandfarligt gods. Desuden er bilen monteret med træktøj, så den er forberedt til kørsel med påhængsvogn til særligt store opgaver.
Indehaveren af Skovbo-Køge Kloakservice, Torben Nielsen, har valgt at tegne en 5-årig serviceaftale med Nyscan. Bilen er klargjort af Nyscans afdeling i Køge og leveret af salgskonsulent Thomas Sandahl.
[add:38]
[add:338]