23948sdkhjf

Chauffører på stoffer

Hvis danske chauffører er lige som deres norske kolleger, er det sandsynligt, at der foregår et misbrug af dopingmidler som eksempelvis amfetamin i arbejdstiden.

Det er nemlig sådan, ifølge magasinet Arbejdsmiljø, at en norsk undersøgelse viser, at der bliver indtaget amfetamin og andre illegale rusmidler inden for job, der er fysisk krævende, oplyser rådet BAR transport og engros. Det er blandt andet i bygge- og anlægsbranchen, i mindre industrifirmaer og i transportbranchen.

Misbruget sker ofte i virksomheder, der er ramt af hård konkurrence, samt i virksomheder, der i forvejen har et dårligt arbejdsmiljø.

I Danmark er fænomentet velkendt, men omfanget er ukendt, fortæller Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet. Han kan dog pege på, at der i de seneste år har været en stigning i henvendelser til behandlingssystemet fra ansatte, der beretter om misbrug af illegale rusmidler på jobbet.

I magasinet anbefales det virksomhederne at få en rusmiddelpolitik.

»Man skal diskutere emnet samt beslutte sig for, hvornår man skal blande sig samt finde metoder til hjælp,« fortæller Trine Ry fra Lænke-ambulatorierne i Danmark.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063